Kembujeh School Friends

Karen og Jørgen Rex har været på deres 2. tur til Gambia i marts 2011, de skrev beretninger hjem til deres familie og venner.

Karen og Jørgen er tidligere matematiklærer og har ofte været med deres skoleklasser på lejrtur. De oplever en vis genkendelighed, når Jørgen og Anne Marie har et hold spørge- og oplevelses-/ivrige sponsorer med til Gambia på besøg i skolen og lokalområdet.

Foreningen har fået lov at bruge disse beretninger på hjemmesiden, idet de giver et ganske godt indtryk af, hvordan det er at være på sponsorbesøg. 

Dermed kan beretningen være en inspiration til andre der måske har lyst til at besøge landet og hvordan en typisk sponsortur foregår.

Vil I vide lidt mere fact om landet, så se under fanebladet "Fact om Gambia".

Tak til Karen og Jørgen fordi vi må offentliggøre deres beretning.

På KSF vegne
WEB-master

1. dagbog

Så er vi nået frem, med lidt forhindringer. Vi stillede i lufthavnen i god tid for at finde ud af, at vores fly var aflyst, og at vi skulle med et SAS fly der gik lige om lidt. Vi piskede gennem lufthavnen så sveden sprang af os, og nåede det lige. Vel ankommen til Brüssel opdagede at vores næste fly var 2 timer forsinket, så vi var først her nede kl. 22.30, godt trætte.

Fredag var en sløvedag, Lidt orientering fra de erfarne, ud og spise et par gange, en middagssøvn, lidt øl og vin, tidligt i seng, så var den dag brugt.

Lørdag var vi ude at se den skole vi er med til at sponsorere. Det skulle være en veludstyret, velfungerende skole efter gambianske forhold, men hold da op hvor er det primitivt. Ikke to skoleborde i klasserne var ens, stolene fandtes også i et hav af forskellige udgaver, tavlen var en gammel udslidt dansk tavle, ingen vinduer, men huller med rionet for, ingen elektricitet o.s.v.

Vores forening har lige bygget en ny undervisningsfløj, så vi har sænket klassekvotienten fra over 50 til 36. To ca. 10 årige drenge forelskede sig i mig,så dem gik jeg rundt med i hånden i et par timer. Det var spændende at se skolen, på mandag skal vi der ud igen og se den i fuld aktivitet, og tømme en container med ting hjemmefra.

I dag søndag er fridag. Vi skal nok til stranden, læse lidt og lege lidt med PC'en.

Vejret er ikke så varmt som i samme periode sidste år. Køligt uden at være koldt morgen og efter solnedgang, og som en god sommerdag i DK resten af dagen.

2. dagbog

Mandag: Karen har i dag fået nye briller, det er jo også helt spændende, at skulle klare i Gambia. De andre var gået i stykker. I eftermiddag var vi på ”vores” skole og tømme en container der var sendt her ned i forvejen, en 40 fods container, stuvende fyldt med overskud fra Danmark, stole, borde, cykler, madrasser, tavler, tøj, tasker, rullestole, sæbe, jeg kunne blive ved. Det var ekstremt spændende, der stod flere hundrede kulsorte elever omkring os, med julelys i øjnene medens containeren blev tømt, det var på en eller anden måde euforisk, vi kan ikke redde hele verdenen, men en dag som i dag ville man ønske man kunne. Ud at spise aftensmad, indtil videre turens bedste, 150 kr incl vin og øl (4 stk, men de er godt nok små). I morgen skal vi på hjemmebesøg hos vores sponsorbarn, vi glæder os meget. Jørgen.

Tirsdag: Nu har vi så været på sponsorbesøg. Tre steder og alle meget forskellige. Isatou, som vores pige hedder går i overbygning. Hun er knap 14 år, en stor pige, der er flot og utrolig genert, hvilket jo er meget forståeligt. Vi besøgte hendes hjem, forholdsvis stort, men hun har 10 søskende, hvoraf flere ældre end hende og i hvert fald en storebror, der er gift og har to børn. Vi havde gaver, tøj, og ris med og så fik jeg en gave – en typisk afrikansk kjole, spændende, men det er nok ikke en jeg får brugt meget, den er meget lyserød og med mange blonder – men det var en sød tanke. Vi var på besøg på hendes skole, hvor hun skal gå i endnu 5 år. Hun vil gerne læse til lærer – god ide.

Da vi kom hjem hoppede jeg i Atlanterhavet, dejligt og fik lidt sol, måske lukkede jeg lige mine øjne i et par minutter. Vejret er blevet meget lunere her om aftenen og det er lækkert.

I morgen har vi ”fridag”, jeg skal nok lidt på stranden, man skal jo alligevel passe lidt på solen, og så forberede os til vores 2 dages tur ind i landet, til Georgetown, hvor vi skal overnatte på en camp – gad vide hvad det er for noget? Vi skal køre i åben bil og skulle efter sigende være helt røde (af sand) når vi kommer tilbage – det bliver spændende. Karen.

Onsdag: Skal være stranddag. Vejret er fint, over 30 grader, og køligt om natten, dejligt. Flere af jer spørger til landet i jeres svar på min første mail. Gambia er Afrikas mindste land 11000 km2, 1,5 mio indbyggere. Meget venlig befolkning der dog tror at hvide mennesker plukker penge på træerne i Europa, så der er meget tiggeri. Landet er meget fattigt, vi betaler 500 kr for et års skolegang for en pige i 7. klasse. For de penge får hun ud over skolegangen et varmt måltid mad hver skoledag, to skoleuniformer, et par sko, en skoletaske, lægehjælp hvis det er nødvendigt. Lønningerne her nede er små, en læres begyndelsesløn er 650-700 dalasi/måned, skolelederen på en skole med over 1000 elever er meget højtlønnet 4000 dalasi/måned (1 dalasi = 20 øre).  Den største pengeseddel er 100 dalasi, så vi render rundt med tykke bunter af sedler.

3. dagbog

Vi er hernede bl.a. for at besøge vores sponsorbarn, vi tegnede et sponsorat for 1 år siden og betaler hendes skolegang, hun går i 7. klasse. Det koster os 500 kr om året, for de penge får hun ud over skolegang, et varmt måltid mad hver skoledag, to skoleuniformer, en skoletaske og et par sko om året plus lægehjælp, hvis der er behov. Hun er en genert velbegavet pige, med topkarakterer i engelsk og lidt lavere i matematik, så vi har forklaret hende, at det er to matematiklærere hun har som sponsorer, så der er hun nødt til at give den en skalde.

Sponsoratet har vi tegnet gennem en filantropisk forening ”Kembujeh School Frinds”, der er startet af to ildsjæle i Silkeborg for ca. 6 år siden. Vi er ca. 600 sponsorer, der sponsorerer ca. 800 børn, Hvilket er max hvad foreningen kan klare, det administrative arbejde bliver for stort til at kunne klare som frivilligt arbejde, hvis der bliver taget flere ind, så der er allerede nu 20 personer på venteliste for at blive sponsorer. Vi er ca 20 hernede denne gang.

Onsdag slappede vi af og samlede kræfter til turen vi skulle på torsdag-fredag.

Torsdag morgen kl. 7.00 tog vi herfra, kørte til Banjul (hovedstaden) og sejlede over til nordsiden af Gambia, en færge på størrelse med de gamle Pinen og Plage færger, der var mange hundrede mennesker med, plus biler, køer, geder, høns og meget andet sjovt. Vel ankommet til den anden side efter knap en times sejlads steg vi om bord i en åben jeep og begyndte at køre ind i landet. Heldigvis var det en flot vej, nyasfalteret og uden huller og ikke ret meget trafik, bedre end mange landeveje i Danmark. Da vi kom væk fra kystområdet blev det rigtigt Afrika, Små landsbyer, mange med små lerklinede hytter med stråtag. Hver gang vi gjorde holdt for at få en tår at drikke myldrede det frem med små sorte børn der ville se ”tu bab” (hvide mennesker). At de også håbede, at der faldt noget af var der ingen tvivl om, så vi medbragte mængder af balloner, kuglepenne, selv vores tomme engangs vandflasker var de ved at komme op at sloges om. Kuglepennene var nu primært til de voksne, to kuglepenne til betjenten ved de mange check points bragte os problemfrit igennem. Vi var inde at se en gammel gravplads fra ca 600-1000 e. kr. nogle store stencirkler, der på en eller anden måde har forbindelse til Stone Henge i England. Længere inde var vi ude på en sejltur på floden, Vi sejlede i en lille stål robåd med påhængsmotor op af floden og tilbage til bilen igen ca 1½ time og så masser af fugle bla. mange reder fra væverfugle, vi så 3 chimpanser, 4 flodheste og spor efter krokodiller, spændende! Ved solnedgang ankom vi til campen meget trætte. Campen var en slags primitivt hotel, der var værelser og senge, et badeværelse med toilet og bruser (kun koldt vand). Men tingene var nedslidte, så det var primitivt. Efter noget mad og lidt at drikke blev det hurtigt sengetid.

Fredag havde vi bestilt morgenmad kl. 7, det var der nogen, der synes var meget tidligt (gæt hvem!). Efter morgenmad gik vi en tur i Georgetown, der var den udskibningshavn af slaver, der lå længst inde i Vestafrika. Der var mange spor fra den Engelske kolonitid, men det meste lå i ruiner, resten var primitivt afrikansk. MEN pludseligt dukkede en af de helt store oplevelser op. Vores guide fortalte stolt, at i byen lå en kostskole for særligt begavede unge, og her gik hans søster, betalt af ham. Han ville gerne besøge hende, og vi hægtede os på. Vi blev budt meget velkommen på skolen og fik den helt store rundvisning. Der gik 600 elever i 8. til 12. klasse (svarende til studentereksamen). Sovesale med 30-40 elever boende tæt i køjesenge, ingen skabe, nogle havde en trækasse stående, andre en kuffert under sengen, atter andre havde deres private ting hængende på kanten af sengen. Vi var i køkkenet, flere store træfyrede gruekedler til at koge ris i, dagens ret var fisk, der stod et stort fad med fisk, jeg vil gætte på 10-15 kg, det skulle strække til alle 600, i forvejen var der mindst 600 fluer i gang med fiskene. Jeg kunne blive ved, men resten må I få, når vi kommer hjem ellers får det her ingen ende. Men det var en kæmpe oplevelse for Karen og mig der har brugt hele vores voksenliv på danske kostskoler.

Hjemturen foregik på sydsiden af floden, vi besøgte en tilfældig beboelse og fik en meget grundig rundvisning, også meget spændende. De første 100 km vej var super, helt ny helt lige og ingen trafik, så kom der ca. 100 km grusvej, rød/brunt grus og sand, vi hoppede og dansede af sted, der var 35-40 graders varme, så vi var våde af sved, hvor tror I alt det ophvirvlede støv satte sig? Vi var rødhuder da vi kom hjem. Selv anden afvaskning med sæbe gav rødt skum. En hård men super tur.

I går lørdag havde vi besøg af vores sponsorpige. De ankom ca. 20 børn sammen med deres pensionerede skoleleder, der er den sponsoransvarlige hernede. Vi brugte det meste af dagen ved stranden, det var første gang Isatou, der bliver 14 den 15. maj, var i vandet på trods af at hun kun bor 15 km fra havet. Hun blev som et 5 års barn da hun legede med de andre i bølgerne. Vi fik kylling og pomfritter til frokost, det var ikke alle, der kunne styre gaffel og slet ikke kniv. Hjem på hotellet og i bad, vi var instrueret på forhånd, at vi skulle indstille vandet for dem, da de ikke anede hvordan et blandingsbatteri fungerede, vi skulle også forklare toilettet for dem, ellers ville de besørge i brusenichen. Vi viste hende nogle billeder hjemmefra, gik sammen med de andre på cafe, de fleste fik en ispind, Isatou så ud som det også var første gang. De tog hjem ved 6 tiden, nogle af dem var så trætte og fyldte af indtryk og mad, at de var helt dårlige.

I dag er hviledag. I morgen skal vi på hospitalsbesøg, foreningen skaffer også en del brugt hospitalsudstyr herned til.

4. dagbog

Mandag stod den på hospitalsbesøg. Vi gik med blandede følelser under hele rundvisningen. Forholdene var dårlige, nedslidte bygninger, betongulve, malingen skaldede af vægene, papirer var hængt op med tape der var ved at give op, store sengesale hvor de syge næsten lå skulder ved skulder, ventesale (udendørs) hvor der var et leben uden lige af hundreder af ventende. På den anden side, var der uddannet personale, man havde noget medicin, man brugte engangssprøjter og der var senge til alle vi så. Børnedødeligheden i Gambia er faldet markant indenfor de sidste 10-15 år, vi fik ikke sat tal på.

Hjem til en middagssøvn, derefter til stranden, og kl. 19.30 ud at spise. Det var turens antioplevelse. Vi havde samlet en gruppe på 11 mennesker, vi ville vise en restaurant vi havde fået rigtig god mad på. Efter godt en time havde det halve af gruppen fået både forret og hovedret, vi andre sad stadig og ventede på vores forret, som var garlicbrød (et stk ristet franskbrød med lidt hvidløg og olie på). Det kom så, dog en portion for lidt, det blev hurtigt spist, vi var efterhånden sultne. Så sad vi og ventede igen, da der var gået godt 1½ sad vi der stadig, andre folk var kommet havde fået mad og var gået igen. Jeg var nu helt oppe i det røde felt og kom i et gevaldigt skænderi med en del af tjenerne der endte med at jeg gik fra min bestilling. Dem der blev tilbage sagde at det var rigtig god mad de efter lang ventetid fik.

Tirsdag formiddag var nogle af os en tur ude på ”vores” skole for at hente en del kasser med reservedele til rullestole der havde været i containeren, dem skulle vi ind til hovedstaden til landets reparationsværksted for rullestole med.

Onsdag: vi var fra formiddagen ude at besøge Mette og Christians sponsorbarn, igen en kæmpe oplevelse, vi kunne fra sidste år se hvilken forskel de havde gjort.

Torsdag: Jeg har ikke været 10 m væk fra vores værelse før kl. 5 hvor vi hver dag har et træf på en cafe i nærheden, vi sagde farvel til 7 fra gruppen der skulle hjem nu, så vi er kun 8 tilbage der skal være her i 3 uger. Ud at spise, jeg valgte husets dyreste ret, og nåede at få 3 store krus øl (3 x 1 pint) så regningen blev ret stor denne gang 162 kroner, men så må vi spare en anden dag.

Fredag: foreløbig har vi ikke noget på programmet. Karen går på stranden om lidt og jeg er som i kan se gået på internet cafe.

5. dagbog

Det lakker mod enden nu, vi tager her fra torsdag aften og er i København fredag kl.: 8,30 hvis alt går vel. Vi flyver med Brüssel Air, og har en mellemlanding i Brüssel, hvor vi har 55 min til at skifte fly, så der skal ikke gå meget galt før vi bliver forsinket. Det er for øvrigt meget behageligere at flyve med dem end med Tui-fly som vi prøvede til Thailand, nogenlunde samme flytype, men en meget bedre service her.

Lørdag havde nogle af de andre deres sponsorbørn på besøg så vi var på stranden med dem. 11 fjantede tøser og en enkelt dreng, det var igen en god og bekræftende oplevelse.

Søndag tog vi en taxa til Serekunda, der er Gambias største by, der var et kæmpe marked. Det er svært at fortælle om det, men hvis nogle af jer har været på marked i Tyrkiet eller i Ægypten skal i forestille jer boderne liggende dobbelt så tæt, nogle af gaderne så smalle at jeg på den ene led er for bredskuldter til at gå igennem og på den anden for topmavet. Vi så sælgere siddende med en stak tomater på en karklud og intet andet, en andens forretning var en trillebør halvt fyldt med tændstikker og halvt med ketchup, jeg kunne fortsætte. Vi var ude at spise, det er vi stort set hver aften, og får god og spændende afrikansk mad.

Mandag var jeg igen til massage, dejligt. Ellers lidt sol og læsning.

I dag skal vi ud og spise privat ved servitricen på den lokale bar, det bliver også spændende.

Vi har tegnet os for et sponsorbarn mere, han går i 5. klasse, og er en rigtig sød dreng. Det koster os 300 kr/år at holde ham i skole + hvad dertil hører.